Generel information
Påklædning/Udeliv
Vejret er altid godt….hvis børnene er klædt godt og praktisk på.
Året rundt medbringes regntøj – dette skal være, så det kan komme uden på flyverdragten. Skiftetøj skal ligge i barnets kasse eller på hylde over rummet.
Vinter medbringes termosæt, 2 stk. flyverdragt, ekstra trøje, 2 par luffer, 2 huer og vinterstøvler og termostøvler. Endvidere er det er god ide med uldent undertøj og gamacher.
Flere tynde lag er varmere end ét tykt lag.
Sommer medbringes bluse med lange ærmer, kasket/hat. Børnene skal være smurt i solcreme hjemmefra og børnehaven smører igen om eftermiddagen.
Rygsæk: Hvert barn skal have en rygsæk med mave-strop. Rygsækken skal kunne indeholde, drikkedunk, regntøj – og navn på!
Husk: Hvis der er skiftetøj med hjem, skal der sendes nyt med næste dag. Vådt overtøj tages med hjem, så det er tørt til næste dag eller tørreskabet kan benyttes – men husk det skal på rummet næste morgen. DER SKAL RYDDES OP PÅ BARNETS RUM HVER DAG, dvs. støvler/sko sættes ind, tøj vendes så dit barn nemmere kan tage det på og undgår klamme ærmer hvis det var vådt dagen før!
TAK fordi du sætter navn i dit barns tøj og på dit barns drikkedunk.
Sygdom
Børnehaven modtager ikke syge børn. En god tommelfingerregel er: Hvis barnet ikke kan følge børnehavens almindelige aktiviteter, så er barnet ikke rask nok til at være i børnehaven.
Forsikring
Børnehaven har ingen kollektiv ulykkesforsikring, derfor skal I selv sørge for jeres barn er dækket af en heltidsulykkesforsikring.
Fødselsdage
I børnehaven vil vi gerne fejre barnets fødselsdag. Vi siger også ja tak til en invitation, hvis I vil invitere gruppen hjem til jer – dog tager vi ikke ud af huset om fredagen. Man har ikke mulighed for at invitere enkelte børn fra andre grupper. Om man laver aftaler privat blander vi os ikke i, bare afleveringer også forbliver privat.
Slik, mad og penge
Må ikke medbringes.
Legetøj
Må kun medbringes på legetøjsdag (første fredag i måneden) Ligeledes skal rummet og hylderne tømmes denne dag pga. rengøring
Opslag på døre
Vær venlig dagligt at se på dørene og tavlen for ændringer eller andet. Forældre er også velkommen til at bruge opslagstavlen.
Tilskadekomst
Vi prøver først at få fat på jer, ellers kører vi barnet til lægen.
Psykolog/talepædagog/fysioterapeut/ sundhedsplejerske
Her er de samme muligheder som ved de øvrige institutioner i kommunen.
Kørsel
Ved opstart i børnehaven, beder vi jer underskrive en samtykkeerklæring på at vi må køre/cykle med jeres barn i vores private biler eller børnehavens cykler. Sikkerhedsregler bliver naturligvis overholdt når vi kører med jeres børn. Ligeledes er der foto og ride tilladelse.
Bekymring
Har I nogen form for bekymring eller spørgsmål, kontakt os altid eller forældrerådet som kan ses på vores hjemmeside